Collage Pendel 600
Collage pendlen er designet af Louise Campbell og lanceret i 2005. Den blev første gang vist på en udstilling på møbelmessen i København i 2004 sammen med Campbell pendlen og 14 andre lampeeksperimenter, som på prototypeniveau gav forskellige bud på nye måder at fortolke lys på. Campbell pendlen var den første lampe, som blev sat i produktion og bla. på grund af den store opmærksomhed på messen, blev Collage lanceret året efter. Louise Campbell har i sit arbejde med lys og lamper hele tiden været meget optaget af dagslyset. Intentionen med Collage pendlen er derfor at imitere dagslyset. Sagt af Louise Campbell: ""Den mest iøjnefaldende kontrast mellem dagslys og kunstigt lys er, at naturen kun har én lyskilde, og at man aldrig ser direkte ind i lyskilden. Vores opfattelse af lys er baseret på utallige lag, som naturen har skabt, og som filtrerer og reflekterer lyset"". Det er disse betragtninger som er integreret i designet af Campbell såvel som Collage. I Collage udvides antal af lag og mønsteret, lys og skygge bliver en mere konkret efterligning af det ukontrollerbare lys i naturen.
Lyskoncept
Armaturet udsender et primært nedadrettet lys. De tre laserskårne akrylskærmes mønstre er minutiøst forskudt for hinanden med det formål at eliminere ubehagsblænding fra lyskilden. Mønstrene på skærmene er individuelle, hvilket giver forskellige oplevelser af lys- og skyggedannelser. Ved påmontering af afblændingsskærm i bunden af armaturet opnåes et blødt og komfortabelt lys.
Lyskilde: 1x70W E27
Materiale: Skærme i laserskåret mat akryl.
Baldakin: Ja Ledningslængde: 4m
Ledningstype: Hvid tekstil
Ophæng: Ledning 2x1.0mm².
Monteringsvejledning
Der er ingen anmeldelser af dette produkt.
Log indProdukter vises her